Nu er de sprunget ud. De små alpevioler, jeg satte i haven i efteråret.
Jeg plantede to slags: en, der skal blomstre om efteråret, og en, der skal blomstre i foråret.
De efterårsblomstrende blomstrede allerede, da de ankom i september. De kom med posten fra Mariager, fra Blomsten & Krukken, så hvis du læser med Marianne, kan du se, at de har det godt, de små blomsterbørn du sendte ud i verden.
De forårsblomstrende begyndte nemlig at sætte deres første små rullede blomsterknopper op her i Påsken. I dag blomstrer de. Bittesmå er blomsterne. Knap fem centimeter høje. De fylder ikke meget i bedet, men alligevel tiltrækker de sig opmærksomhed med det lille glimt af pink mod den sorte jord. Jeg tænker på de tæpper af alpevioler, vi så ved Anglesey Abbey i England, og drømmer om en tid, hvor tæppet af vorterod under buskene forvandles til et tæppe af alpevioler.
Det sker vist ikke helt af sig selv…
God onsdag.
